Anvisning til brug af smykker
Alle smykker solgt på A-Hjort overholder de danske lovkrav om afgivelsen af nikkel, cadmium, bly og kviksølv. Alle designere overholder stempellovgivningen for sølv og guld.
Når smykkerne ikke er i brug, bør de opbevares i æsken, du modtog dem i. Hvis flere smykker ligger sammen, kan de misfarve hinanden og falme i farven.
Alle smykker som har en overfladebehandling, en oxidering eller forgyldning, skal skånes, da denne overflade slides ved brug.
Det anbefales, man tager sine smykker af inden man:
sover
går i bad
vasker hænder
dyrker sport
bader i klor og saltvand.
Det anbefales derudover helt at undgå:
hårlak
parfume
cremer
Smykker med sten kan miste deres glans med tiden grundet snavs. De kan rengøres med en tandbørste, lunkent vand og sulfo - så er de som nye igen.
Smykker med perler, keramik, læder, emalje eller sten skal skånes. Limen kan opløses, farven på keramik kan falme eller emaljen kan gå itu ved tab på gulvet.
Smykkerne kan friskes op ved brug af sølv/guld rens. Læs altid anvisningen for brug af dette. Smykker med perler, rav, læder, emalje og keramik tåler ikke sølv/guld rens på samme måde som smykker uden - kun ved nøje opsyn, undgå hvis muligt.
Nogle personer udskiller stoffer i huden, som fremskynder misfarvning processen i sterling sølv/forgyldt. Det kan være personer, som tager en bestemt type medicin, folk med sukkersyge, el. andet. Meget få personer kan ikke tåle sterling sølv. Da anbefales det kun af bære smykker af høj karat guld.